Tabt I Fredfylden I Kovachevitsa

Nær byen Gotse Delchev ligger Kovachevitsa, en farverig landsby i den vestlige Rhodopi bjergkedje . Dens udseende er bevaret siden det 18^de århundrede og er beskyttet af UNESCO.

Det er juli, og jeg er rejst fra Sofia tidligt om morgenen, mens vejret stadig er køligt. Jeg har regnet ud, at trafikken ikke vil være travl på dette tidspunkt, og jeg vil nå Kovachevitsa, cirka 215 kilometer væk, på omkring tre timer.

Jeg nyder det dybe grønne fra træerne og markerne langs vejen. Når jeg nærmer mig Bansko kan jeg se de fjerntliggende sneklædte toppe af de storslåede bjerge undervejs. Efter vandreturen langs øko-stierne i Kovachevitsa er min plan at passere gennem landsbyen Ognyanovo og dykke ned i dens thermale vand. De siger, at kvinderne i området plejede at akkumulere varmen fra vandene i Ognyanovo og opbevarte det i deres knogler for at forberede sig på den kolde vinter.

Så snart du forlader Ognyanovo, tager vejen en skarp drejning, og jeg træder pludselig ind i et romaghetto, hvor nøgne børn løber rundt og nyder deres frihed. Jeg passerer hurtigt, da hundreder af dem samles på et øjeblik, hver gang jeg forsøger at tage et billede.

Jeg fortsætter langs den snoede, maleriske vej og stopper for at tage nogle billeder af den storslåede udsigt over de bjerge, der ligger foran mig. Det er et perfekt billede – de røde tagsten fra en landsby i afstand, omgivet af grønne marker og skove.

Jeg følger vejen og træder ind i den første stenlandsby, Leshten, en autentisk bosættelse med flere restaurerede gamle huse. Jeg er nysgerrig efter at se lerhuset, så jeg stopper foran den eneste pub i landsbyen. Det er så stille, jeg hører kun summen fra insekter og fuglesang. Den klippede vej til venstre for kirken er stejl, men den åbner sig til fantastiske udsigter – autentiske hvide huse med farverige blomster og store flade tagsten og til højre, lerhuset svøbt i buskads. Jeg går rundt om det lille hus - det ligner en svamp. Jeg fotograferer hver krog og føler mig som om jeg er blevet teleporteret tilbage til Flintstones tid. Alle restaurerede huse i Leshten bevarer den autentiske ånd fra gamle tider, men tilbyder komforten fra det 21^{århundrede og er åbne for at imødekomme turister.} Det er frokosttid, og jeg tænker på en let frokost på pubben i Leshten. Jeg bestiller tarator (som er lavet af yoghurt, vand og agurker) og en shopska salat, lavet med tomater, agurker, løg og ost. Mens jeg nyder smagen af hjemmeavlede grøntsager, minder de mig om min barndom. Efter de storslåede udsigter og den lette frokost beslutter jeg, at det er tid til at gå langs vejen til Kovachevitsa. Nær udgangen fra Leshten kommer jeg til et husgalleri: musik, malerier, sten, kunst, kombineret med en utrolig udsigt til dalen og de omgivende bjerge - simpelthen imponerende.

På køreturen tilbage til Kovachevitsa passerer vejen gennem Gorno Dryanovo Landsby. Her er der ingen autentiske huse, livet er hurtigere, og lyden af motorcykler er hørbar. Du kan se tobaksstrenge foran nogle af husene. (Tobak plukkes og tørres af lokalbefolkningen.) Jeg bemærker kvinder iført farverige hovedtørklæder og shalwars, der sidder foran et hus. Jeg tager hurtigt et billede, og de smiler varmt til kameraet.

Efter 10 minutter langs den smalle snoede vej, omgivet af dybe kløfter og betagende udsigter, når jeg det træ "Velkommen til Kovachevitsa" skilt. Husene er fantastiske med unik arkitektur. Landsbyen ligger selv i dalen af en lille flod, som snoer sig gennem skråningerne af de nærliggende toppe af Rhodopi-bjergene. Jeg parkerer bilen foran den gamle skole og begynder at gå langs den brostensbelagte vej. Jeg har ikke travlt, så jeg kigger rundt uden at tage alle husene ind – de er så forskellige – hvide med rummelige træbalkoner, alle dækket med store flade sten. Der er ikke mere end et hundrede huse i Kovachevitsa. Nogle er restaureret af deres nye ejere – kunstnere, natur- og kunstelskere. Antallet af lokale falder gradvist. Stilheden omgiver mig. Alt, hvad jeg kan høre, er fuglesang og summen af bier. Der er kun én butik, hvor du kan finde alt, hvad du behøver, og den ligger i hovedgaden.

Jeg passerer pubben i hovedgaden og drejer til højre langs den brostensbelagte gade. Jeg føler storheden af de høje stenmure, der omgiver husene foran mig, og lige før jeg glider under broen af tårnhøje mure, bemærker jeg det grønne øko-sti kort til min højre. Jeg skitserer Kaninska Trail – den har ekstreme sektioner – som er præcis, hvad jeg har brug for lige nu. Jeg planlægger straks morgendagens vandretur afhængigt af vejret. En vandretur til Kanina-floden for at nyde den naturlige skønhed er et godt valg, men skulle vejret blive dårligt, er det en udfordrende sti.

Jeg tager hovedvejen tilbage, fortsætter op ad den brostensbelagte vej og når enden af landsbyen, hvor der er en fontæne med ægte bjergkildevand – iskoldt, der smager af livet selv. De siger, det er godt for håret, og jeg har virkelig lyst til at dykke under vandet, så mit hår bliver så skinnende som dagens sol. Der er mange kildefontæner i Kovachevitsa, så gå ikke glip af muligheden for at nyde deres friskhed.

Jeg fortsætter langs den støvede vej, hele landsbyens skønhed viser sig til min venstre, de stenede huse, der klamrer sig til bakken. Jeg kan ikke modstå fristelsen til at tage et fotografi. Det føles som toppen af verden. Lykke er det ord, der kommer til mig, når jeg ser på landsbyens unikhed, klokketårnet af den hvide kirke synlig i det fjerne. Der er ingen præst i landsbyen, men klokken ringer hver søndag morgen som en påmindelse om kristendommen.

Det er tid til at tjekke ind på et af gæstehusene, hvor jeg kan sidde i timevis på den træbalkon og nyde den omkringliggende natur. Men jeg har til hensigt at tage flere gåture langs øko-stierne, og næste dag kan jeg tage en vandretur til Bez Bog-toppen, mens jeg passerer Dobrinishte Landsby undervejs. Dette er også en del af mit program, sammen med de krystalklare Bez Bog og Popovo-søer på Pirin-bjerget. Jeg skal ikke kede mig. Hvis jeg ønsker endnu mere spænding, ligger Saint Georgi Kapel i nærheden af landsbyen. Betagende udsigter mod dalen og

Pirin-bjerget åbner sig der. Der er også den store Kozya Skala-klippe, hvor kort over de stjerneklare himmelstræk ovenfor Kovachevitsa er indgraveret. Jeg vil nyde grøntsager dyrket i haven af lokalbefolkningen og de lækre vilde jordbær, blåbær og svampe under mit ophold. Skovfrugter kan bestilles hos de lokale, bare spørg de mennesker, der sidder på pladsen, og de vil give dig vejledning. Lyde fra naturen, ro og tidløshed er de bedste ord til at beskrive mit yndlingssted i Kovachevitsa. Jeg elsker dette sted sammen med mange kunstnere, der finder inspiration i skønheden i landsbyen. Mere end 20 film er blevet optaget i denne magiske location, der fascinerer dig fra dit første blik.

Sounds of nature, tranquility and timelessness are the best words to describe my favourite Kovachevitsa. I love this place along with many artists who find inspiration in the beauty of the village. More than 20 films have been shot in this magical location, which fascinates you right from your first glance.